Vers 13:7
Spøgsmål:
I en artikel fra husetsfolk.dk, skriver forfatteren at vers (13;7), ikke omhandler Ali søn af Abu Taleb, og som argument kommer forfatteren med beviser på, at de beretninger der findes indeholder svage berettere, såsom Muttlab bin Ziyad og Al Suddi al Kufi.Hvad er jeres svar til dette?
Svar:
Hvis man læser den nævnte artikel du henviser til, kan man se at forfatteren forsøger at benægte de beretninger, der findes i denne sammenhæng. Forfatteren vælger at tage udgangspunkt i nogle af beretningskæderne, og stiller dermed spørgsmålstegn ved nogle af beretternes troværdighed, og tilhørsforhold. Iblandt disse berettere nævnes de to omtalte, Muttlab bin Ziyad og Al Suddi al Kufi. Først nævner forfatteren at disse to er svage berettere, og dernæst beskylder han dem for at være shiitter. Som bevis bruger forfatteren nogle lærdes meninger og undlader andre lærdes meninger. Dog nævner forfatteren, at der muligvis kan være uenighed om de to berettere, men når alt kommer til alt, så er deres beretninger afvist, fordi de er shiitter, og en beretning afvises, hvis de beretter noget der støtter op om det forfatteren kalder deres egen afvigelse.
Vi vil først og fremmest gøre dig opmærksom på en meget vigtig detalje hos lærde fra Ahlulsunnah. Det er, at hvis en person beretter en egenskab om Imam Ali (as), som tyder på hans overlegenhed over Abu Bakr, Omar og Othman, så bliver vedkommende beskyldt for at være shia. Dette ses tit hos lærde fra Ahlulsunnah, herunder lærde som Ibn Hajar og Al Dhahabi. En anden metode, som tages i brug er, at erklære en beretningsordlyd for værende afvist, uden at komme med bevis eller argument for, hvorfor ordlyden er afvist. I denne forbindelse nævner forfatteren at ordlyden, at Imam Ali (as) skulle være retleder, er overdrivelse i hans ophøjelse, hvilket vækker nogle spørgsmål.
Vi spørger forfatteren, Hvorfor opfatter forfatteren dette som værende overdreven? Er det helt hen i vejret at imam Ali (as) bliver omtalt som en retleder? Eller er det fordi det er imam Ali (as) som bliver fremhævet i stedet for en anden?
Dvs. hvis sådan en egenskab bliver afvist af Ahlulsunnah og betegnet som en overdreven ophøjelse, hvad er så ikke overdreven ifølge dem?
Vi vil nu vende tilbage til de to berettere, for at se hvad andre lærdes meninger er om dem, idet at forfatteren ikke har fortaget en objektiv analyse.
Her er hvad andre store lærde siger om dem:
- Muttlab bin Ziyad:
Ahmad ibn Hanbal og Ibn Moueen sagde: troværdig, og Saleh ibn Ahmad sagde: vi har ikke set større/bedre end ham og Omar bin Abid i Kufa. Al Ajhri spurgte Abu Dawoud om ham, hvor han svarede: han er retfærdig hos mig. Ibn Habban har benævnt ham iblandt de troværdige. Mohammad ibn Ibn Uday sagde: han har gode og dårlige beretninger og jeg har ikke set nogle dårlige fra ham, og der er ikke noget galt ved ham. Al Ajli siger: han er fra Kufa og troværdig, Ibn Shaheen har ham som troværdig og ibn Shibah siger han er troværdig.
Sunni kilde: Tahzib al Tahzib bind 10, side 160
- Ismail bin Abdurrahman bin Abu Karimah al-Suddi al-Kufi.
Ali ibn al Qatan siger, der er ikke noget galt ved ham, jeg har ikke hørt nogen omtale ham med andet end gode ting og ingen af dem har forladt ham. Ali ibn al Madini på vegne af Yahya ibn Said siger: der er ikke noget galt ved ham. Abu Taleb på vegne af Ahmad ibn Hanbal siger: han er troværdig, Al Nisaa´i siger han er god og Ibn Uday siger: Han beretter fra mange lærde, og hos mig er han sandfærdig i sine beretninger og der er ikke noget galt ved ham. Al Ajli siger: Han er troværdig og er en lærd indenfor Koranfortolkning. Ibn Habban nævner ham iblandt de troværdige.
Sunni kilder:
1. Tahzib al Tahzib: bind 1 side 313
2. Mizan al iddidal: bind 1 side 236
3. Al Kashaf: bind 1 side 125
4. Tahzib al Kamal af al Mazi
Vi kan nu spørge forfatteren igen, hvorfor man vælger at undlade disse meninger og udelukkende vælger at fokusere på den negative omtale?
Dernæst vil vi igen gøre dig opmærksom på at nogle af de lærde som erklærer andre for værende svage, selv er blevet erklæret for værende svage af andre lærde. Herunder den store sunni lærde Al Bukhari, betyder det så at vi skal afvise ham og alle hans beretninger, fordi nogle anser ham for værende svag?
Udover det så er mange lærde igennem tiden blevet beskyldt for at være shiitter blot fordi de beretter gode egenskaber om Imam Ali (as), herunder imam Al Shafi´i, én af de fire retsskolestiftere, hvorefter han sagde sine kendte strofer: ”hvis min kærlighed til Ahlulbayt gør mig til en shia, så lad hele verden vide, at jeg er shia”. Dette var blot et eksempel og vi kan komme med mange flere, men det vil kræve en længere skrivelse, og derfor undlader vi dette.
Det skal også siges at denne beretning har flere kæder, og flere lærde beretter denne beretning med troværdige kæder.
Ydermere skriver forfatteren:
”Denne beretning er netop berettet fra Sa’id bin Jubair.
Mu’adh bin Muslim er ikke nævnt i Tahdheeb al-Tahdheeb, og Imam Dhahabi siger i hans Mizan al-I’tidal: Han er ukendt.
Imam Ibn Kathir nævner samme beretning i hans Tafsir, og han siger:
Denne beretning er meget kraftigt afvist.”
Her ses det tydeligt at beretningen bliver afvist pga. en ukendt beretter, og pga. den modstrider det Ibn Kathir tror på. Siden hvornår er en ukendt beretter grund nok til at afvise en beretning. I stedet for at afvise den, så lad os kigge om der er andre der kender beretteren, og den persons ord fremhæves over den, der ikke kender ham. Udover det kunne vi godt tænke os at spørge Ibn Kathir, hvorfor beretningen er meget kraftigt afvist?
Lad os se hvad Ibn Hajar siger om denne beretning, fra tafsir al Tabari:
Han siger i Fateh al Bari som er hans forklaring af Sahih al Bukhari, og et af de mest anerkendte hos Ahlulsunnah:
”Al Tabari beretter den med en god (hasan) beretningskæde på vegne af Said bin Jubair på vegne af Ibn Abbas”.
Sunni Kilde: Fateh al Bari bind 8, side 285
Her spørg vi forfatteren igen, hvorfor undlade denne omtale, og vælge at fokusere på den negative omtale?
En anden troværdig beretning kan findes i Majma’ al-Zawaed af Ibn Hajar al Haythami. Han beretter beretningen og siger derefter:
”Den er berettet af Abdallah ibn Ahmad og af Al Tabarani i hans værk (Al Saghir) og (Al Awsat) og berettere fra al musnad er troværdige”
Sunni kilde: Mujma al Zawaed bind 7, side 41
Som sagt har denne beretning mange kæder og ordlyd, og vi har ikke mulighed for at give dig alle beretningskæderne og analyser i dette svar, men du skal vide at den har flere kæder og flere af dens kæder er troværdige. Nogle bliver beskyldt for at være shia og andre gør ikke, og som artiklen fra husetsfolk.dk giver udtryk for, så har Ahlulsunnah en anden forståelse, og det må de selvom, vi er ikke afhængige af deres konklusioner, men vi konstaterer at denne beretning berettes både hos shiitter og sunni muslimer.
